Alt består dybest set af energi – også dig!
Det har været et videnskabeligt faktum i mange år, desværre er det ikke blevet kommunikeret ud til den brede befolkning endnu, fordi den type energi – Livsenergien, kvanter, Qi, Prana og hvad det ellers bliver kaldt, ikke så nemt lader sig fange ind og ikke indtil videre kan sættes på formler.

Men heldigvis kan vi mærke livsenergien, i det mindste når vi begynder at fokusere på og arbejde med den.
Prøv at lade dine håndflader bevæge sig langsomt – meget langsomt! mod hinanden fra ca. en skulderbreddes afstand, luk evt. øjnene og mærk om du ikke føler en lidt skumgummiagtig modstand et sted?? Komprimer og leg lidt med den med meget små sammenpressende bevægelser. Du mærker din livsenergi som strømmer ud af energikanalerne i din håndflade.
Vi har alle disse kanaler, men der er meget forskel på hvor “ubrugte og tilstoppede” de er. Men også hvor sensitive vi er i forhold til at mærke det.
Energien bliver kraftigere og meget mere mærkbar, når vi begynder at åbne op og arbejde med den.

På workshoppen;

  • åbner vi i en guidet meditation op for – og renser energikanalerne i hænderne, i kronechakraet og hjertet. Nogle kan helt fysisk mærke når det sker – en fantastisk oplevelse!
  • laver vi Qigong øvelser, hvor vi aktiverer energistrømmene i meridianbanerne og den ydre energikrop. Men også den fysiske krop styrkes; blodomløbet, de indre organer, muskler, led sener og bindevæv.
  • aktiverer vi kroppens organer og energikroppen med forskellige teknikker fra akkupunkturen, Donna Edens energimedicin mm.
  • laver vi ansigtsterapi med bl.a. Japansk lifting, akkupressur og ansigtsqigong.
  • healer vi – og bliver healet
  • finder du dybt ind i dig selv og går hjem med en ny og forunderlig fornemmelse i krop sind og sjæl!

Du får materiale med hjem, så du kan lave nogle enkle teknikker i dagligdagen, så dit velvære og din sundhed fortsat kan styrkes.
Workshoppen er først og fremmest praktisk, med fokus på at deltagerne oplever og mærker sig selv og energien. Men der knyttes lidt teori til øvelserne, i det omfang der er tid. Er tilegnet personer som er nysgerrige på at opleve noget af det så mange snakker om (eller sysler med i det skjulte :-))
Vel mødt!

Reload Image